JOURNEY FEST

4
/
9
2021
Doors open at
14:00
Kløvermarksvej 70 D
2300 Copenhagen, Denmark
Ticketssold out
Few tickets
All events
few tickets

JOURNEY fest var en af de sidste københavnske begivenheder, man kunne opleve, inden Danmark lukkede ned grundet Covid-19 pandemien. Nu er festen tilbage med både indendørs og udendørs koncerter på det nye venue, Copenhagen Distillery, ved Kløvermarken. Programmet byder på to dage med bands, der befinder sig forskellige steder i rock-, R’n’B- og popspektret. Arrangørerne bag JOURNEY fest glæder sig utrolig meget til at præsentere danske og skandinaviske artister, der – ligesom publikum – har savnet Københavns koncertliv.

PROGRAM lørdag den 4. september 2021

Iceage

SULKA

Velvet Volume

Prisma

Senso

Yderligere navne vil blive offentliggjort senere.

JOURNEY Fest har eksisteret siden 2018 og har gennem årene taget flere forskellige formater. Den nuværende situation gjorde, at arrangørerne skulle nytænke mulighederne og tilpasse konceptet uden at miste essensen og omdrejningspunktet for JOURNEY Fest. Derfor vil der i år være et særligt fokus på danske og skandinaviske artister, som kommer med de nyeste kunstneriske tendenser og give et bud på, hvor musikken bevæger sig hen. Dette års udgave handler desuden om at gå på opdagelse sammen, for det er netop dét, alle har savnet allermest under lockdown.

Festen finder sted på det nye venue Copenhagen Distillery og vil foregå både inde i destilleriet og på den tilhørende udendørs plads. Naboerne hos Folkets Madhus sørger for lækker mad til festen.

OM PROGRAMMET

ICEAGE

Iceage har gennem mere end et årti været i konstant bevægelse, fra den internationalt roste debutplade New Brigade (2011) til opfølgeren You’re Nothing (2013), der cementerede deres status som punkrockens nye bannerførere og frem mod Plowing Into The Field Of Love (2014) og Beyondless (2018), som i stigende grad udvidede bandets lyd med blandt andet klaver, strygere, country-inspirerede guitarriffs og langsomme, storladne kompositioner. Iceage tilføjer konstant elementer til deres soniske palette, samtidig med at de bibeholder den nerve som kendetegner bandet. De har været igennem en stor musikalsk og personlig udvikling fra begyndelsen i den hyperlokale undergrund af København, til scener over hele verden gennem årene, hvor bandet trods deres stadigt unge alder har spillet hundredvis af koncerter hvert år siden debuten. I maj 2021 udkom deres fjerde plade ”Seek Shelter”, der høstede store roser både i udlandet og herhjemme i Danmark.

SULKA

SULKA kom ind fra siden på den danske rapscene og spiste den til morgenmad. Hendes debutalbum Epoker, produceret og udgivet af Tue Track, er et de bedste danske rap-album i nyere tid, med en stålsat fokus på teknisk raffineret tekstskrivning og levering. I SULKA og superproduceren fra Langestrands værksted handler det om substans og solidt håndværk, snarere end mass appeal. Selvom SULKAs tunge og selvsikre stemmeføring lægger direkte op til klassisk ’her kommer jeg’-rap, formår den kun 21-årige rapper i stedet at vikle lytteren ind i et svimlende lyrisk univers, der til tider tangerer straight up poesi. Tonelejet svinger fra det smukke til det benhårde, og man er som lytter ikke i tvivl om, at man møder et menneske med den slags indsigt, man kun får, hvis man kaster sig ud i livet med hud og hår. 
SULKA har netop udgivet singlen Sundholm.

PRISMA

Bag Prisma står søstrene Frida og Sigrid Møl Kristensen, der sammen har skabt et musikalsk univers fyldt med personlige tekster og unikke lydlandskaber. I 2020 udgav de deres debut EP ”Her” – en stille og indadvendt konceptudgivelse, som de fulgte op med den langt mere hæsblæsende og rå ”Inside Out” der udkom i maj 2021. Førstsinglen ”I Never Wanted To Meet You” fra deres anden EP røg direkte i rotation på P6 Beat, og viser netop hvordan pigerne eksperimenterer i feltet mellem det meget indadvendte og det virkelig rå.

get your ticket
All events