Flyvende Tallerken

14
/
6
2022
Doors open at
18:00
Kløvermarksvej 70 D
2300 Copenhagen, Denmark
Ticketssold out
Few tickets
All events
few tickets

Tror du ikke på UFOer, skal du også være med.

Kom med til en spændende aften, hvor vi kaster os ud i det ukendte og udvider vores horisonter, når Flyvende Tallerken besøger Copenhagen Distillery.

Vi skal op i de øvre luftlag og se optagelser fra Pentagon som forklares og formidles af UFO-ekspert og stjerneformidler Frederik Dirks Gottlieb og tidligere jagerpilot Søren Sørensen.

Frederiks rejse ind i de ukendte flyvende objekters verden startede med hans fars timelange observationer af nattehimlen i jagten på beviser og har ført ham frem til i dag, hvor Frederik har gravet sig ned i emnet og herunder interviewet et stort antal internationale eksperter på området. Frederiks viden på området er enorm, og hans formidlingsevner er formidable. Søren Sørensen er tidligere jagerpilot og forklarer så alle kan følge med hvordan sådan en maskine virker og hvordan man agerer når noget ukendt pludselig dukker op på radaren.

Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål til Frederik og Søren.

Baren har også skruet ufobrillerne på og menukortet bliver fyldt med Ukendte Flydende Objekter. Vi ses på Copenhagen Distillery.

get your ticket
All events